2013-11-30: Bowmore Surf
Skrevet d. 14/06-2014

Producent: Morrison Bowmore
Region: Islay
Distrikt: Loch Indaal
Grundlagt: 1779; Status (1999): Stadig fungerende
Kilder: Michael Jackson, Jim Murray
Historie:
Dette er et af de store maltdestillerier og ligger i landsbyen Bowmore, som er Islay's "hovedstad". Byen ligger midt på øen ved fjorden ’Loch Indaal’. Byen er i den øvre ende domineret af en rund kirke, som er udformet således så Djævlen ikke kan finde et sted at gemme sig, mens den nedre del ved fjordens breder er destilleriet, hvor nogle vil hævde, at Djævlen ville føle sig bedre hjemme.
Producenten er Morrison Bowmore. Dette destilleri er Morrison's "flagskib" og er grundlagt i 1779 af den lokale handelsmand John Simpson. Destilleriet er en af øens første lovlige og blev i 1963 købt af Stanley P. Morrison Ltd. Morrison genopbyggede og renoverede destilleriet, men beholdte den originale gulvmaltning. Men det mest bemærkelsesværdige var at en tilbagevenden fra de karakterløse gæringskar af rustfrit stål til nogle smukke kar af douglasfyr. Destilleriet har i dag 4 destillérkar. Alt dette tages som skridt til at gøre en allerede god whisky endnu bedre. Som sagt er det Morrison's "flagskib" - deraf navnet Morrison Bowmore. Det japanske destilleri, Suntory, begyndte at erhverve sig en andel i Morrison, som havde mange forretninger i østen og til sidst blev Morrison en del af Suntory-gruppen i 1994.
Bowmore er øens ældste destilleri og desuden et destilleri, der både prøver at tilfredsstille turister og connaisseuren. Der kommer mindre end 10000 turister til Islay om året, men det er mere end de kan huse. Har man ikke lyst til at se sig omkring i destilleriet, kan man tage sig en dukkert i bassinet i det gamle No. 3 lagerhus, hvor vandet er opvarmet af overskudsvarme fra destillationsprocessen. Dette er et af de få steder, hvor whisky- og turistindustrien forener kræfter til en ellers sårbar ø-økonomi.
Produktion:
Vandet udspringer fra tørv og flyder vejen langs floden Laggan omkring 8 engelske miles til destilleriet. Kompagniet har sin egen maltning og anvender en ganske mild teknik til tørvningen. Varehuset, som bruges til modningen, overøset med 4 til 5 fod vand ved højvande, men denne kyst er mindre udsat end i syd. Alle disse faktorer og en hel del omsorg på et mønster destilleri skaber Bowmore-karakteren.
Smag:
Citat af Jim Murray: ”Af alle Islays tørvede malts er denne den letteste, skønt den indeholder sine solide 20-25 pmm fenol. Af den grund kaldes den medium tørvet. Antallet af Bowmore stilarter, som whiskyelskeren kan vælge imellem, er overraskende. Kompagniet har udsendt en yngre malt med en tørv, som knalder mod smagsløgene på samme tilfældige måde, som bølger undertiden hamrer mod destilleriets mure. Dets 12 år gamle fortsætter med at være dets sædvanlige tillokkende, svagt søde dram, og man kan også opvise en ekstraordinær række af 21 år gamle og opefter, heriblandt den kompromisløse Black Bowmore, en £100-pr. flaske malt, som har en usædvanlig oloroso frugtkagefyldighed oven i den tunge tørv. Det er connaisseurens malt for dem med en sund økonomi, rolige nerver og en gane, som kan passe på sig selv. Den let sherryede old’uns er også i sandhed overvældende og har en gevaldig kompleksitet. Men jeg ville uden vrøvl kunne klare mig med noget lidt yngre og lade sherryfadet blive i Jerez. Det bedste i Bowmore-pakken er en 17 år gammel. Ethvert destilleri har sin mest gunstige alder. For Bowmore er det denne: en fyldig tørvet whisky med klumper af malt, chokolade og endda honning, som jeg har vænnet mangen en Islay-hader til.”