« Tilbage

2008-06-07: Cragganmore 12

Destilleriet blev grundlagt af John Smith i 1869 og er i dag som dengang placeret langt oppe af Spey, hvor floden møder Avon og Livet. Nærmere betegnet nord for A95 mellem Ballindalloch og Grantown-on-Spey. Destilleriet er placeret på jordene af Ballindalloch borgen der stadig er ejet af familien MacPherson-Grant. Destilleriet blev som nævnt opført i 1869, ombygget i 1902 og udbygget i 1964. Det er i dag et af de mindste destillerier.


John Smith skulle efter sigende have været en kæmpe på hele 22 Stone (140 kg), da han startede Cragganmore. Inden han blev selvstændig havde han udstået sin læretid hos Glenfarclas fra 1845 til 1849. Herefter blev han leder af Macallan destilleriet i de tidlige 1850'ere. Fra 1858 havde han samme arbejde hos Glenlivet og i de tidlige 1860're arbejdede han hos Clydesdale. Så det grundlæggende whisky kendskab må siges at have været i orden inden han kastede sig over anlæggelsen af Cragganmore.