2007-11-24: Scapa 14
Skrevet d. 14/06-2014

Scapa er lillebrorwhiskyen på Orkney. Mens Highland Park soler sig i opmærksomhed, lever Scapa med den fine vikingebåd på etiketten et stille liv uden for rampelyset.
Scapa er egentlig en lidt besynderlig ø-whisky, fordi den brygges udelukkende på malt der ikke er tørverøget. Men alligevel har den en kant af tørvethed, efter sigende fordi destilleriets vandforsyninger har en kraftig smag af tørv.
Scapa har ligesom Highland Park en fin sødme, der binder de to nabo-whiskyer smagsmæssigt sammen.
Scarpas let tørvede karakter fremkommer helt naturligt. Vandkilderne hvorfra destilleriet henter sit vand fra, indeholder anseelige mængder tørvepartikler fra Orkney øernes mange tørvemoser.
Destilleriet tager navn efter og ligger ved Scapa Flow, som har været engelsk flådebase i flere hundrede år.
