« Tilbage

2005-11-26: Tamnavulin 12

Tamnavulin Speyside har navn efter Tamnavulin, som er gælisk og betyder ”møllen på bakken”. Destilleriet ligger på brinken til ”Allt a Choire”, som kan oversættes til ”Strømmen fra Choire”, som er en biflod til den større flod Livet. Det unge destilleri blev bygget i 1960’erne og ejes af Whyte & MacKay Ltd. Dele af de tidligere bygninger blev førhen anvendt til at karte uld i, så der er altså tale om den vanlige skotske sparsommelighed!


Destilleriet beskriver sin whisky i meget korte træk med følgende ord: Denne malt er så delikat og så sød som lyng, så let som solstråler på vandet og mindet om tørverøg!


Den bløde og lette aroma, kombineret med den lagrede og milde egesmag og den særligt lange eftersmag, giver denne maltwhisky sin ret til at blive benævnt ”Queen of Speyside”


Farven er ganske enkelt gylden. Duften er vellagret, let sødlig og med en anelse blomsteragtig karakter, og med smagen er mellemfyldig med en forfriskende og opkvikkende, letrøget tone.