« Tilbage

2004-03-27: Chivas Regal Royal Salute 21

Chivas Regal benytter 40% Malt og 60% Grain i deres blend. Der findes ikke så mange mærker, der laver 100% Grain. Black Barrel, Invergarden, Cameran Brig og Campress Boy er de mest berømte. Ellers bruges Grain mest til at lave Blended Whisky. Der er generelt 20 forskellige Maltdufte, der benyttes. Grain er den baggrund, Maltens dufte og smagsnuancer spiller op imod.

Kornet maltes industrielt. Så males det til groft mel. Dette opvarmes og sprinkles med vand fra egne kilder. Så bliver det en slags ølagtig saft, som destilleres 2 gange i kobber. Der forsvinder 4% det første år, Whiskyen modner, herefter 2% hvert år. Når man bruger nye fade, så bliver Whiskyen mørkere. Man har et slags Solerasystem, hvor man har 1. fyldning, 2. fyldning og en tredje fyldning (Scotch). Chivas Malt Whiskyen blandes nordpå (i Speyside) og sejles så sydpå, hvor Grain Whiskyen er blandet, og der blendes. Der tappes længere sydpå i Glasgow.

Royal Salute 21 YO er modnet på meget gamle fade. Snert af noget røget, meget sødmefuld. Nøddeagtig, fyldig med masser af krydderi og en lang eftersmag. Det er en Whisky lavet i anledning af Dronning Elisabeth II's kroning i 1953.