Texas Hold'em

Spillet går ud på at vinde puljen. Enten ved at kunne danne den bedste 5-korts pokerhånd - eller ved at få de andre spillere til at opgive.

Til at starte med, tildeles hver spiller to kort, som de andre spillere ikke kan se. Derudover tildeles man i løbet af spillet 5 fælleskort midt på bordet, som alle kan se og bruge. Dit mål er nu at opnå den bedste pokerhånd bestående af 5 kort, ud af de i alt 7 tildelte kort - de 2 kort du har på hånden og de 5 fælles kort på bordet. Det er ligegyldigt om din kombination består af dine 2 kort på hånden, samt 3 fælles kort, eller om din hånd består af ét af dine kort og 4 fælleskort fra bordet. Enhver tænkelig kombination på 5 kort gælder.Der spilles med et almindeligt spil kort med 52 blade og op til 10 spillere kan deltage. Dealeren kan således altid deltage.Spillets forløb:

  1. For at der altid skal være en pulje, skal alle betale minimumsindsatsen for at få kort . 
  2. Den første kortgivning Hver spiller modtager 2 lukkede kort og spillet kan begynde.
  3. Første budrunde Hver spiller, startende med første spiller efter dealeren, skal nu vurdere sine kort og foretage en af de sædvanlig pokermeldinger: Pas, Sats, Gå med, Forhøj eller Drop. I denne runde kan hver spiller kun forhøje én gang – dvs. der køres kun én omgang. Alle indskud tilhører puljen – dvs. hvis en spiller forhøjer, kan den forrige spiller ikke trække sit indskud tilbage, hvis denne ikke går med. Runden afsluttes når alle spillere har indskudt lige meget til puljen.
  4. The Flop - de tre første fælles kort vises Efter denne indledende runde med satsninger smider dealeren det første kort i bunken væk. Dette gøres for at undgå snyd. Derefter ligges de tre fælles kort midt på bordet. I sin egenskab af fælles kort er disse fælles for alle spillere og kan indgå i dannelsen af den enkelte spillers pokerhånd.  
  5. Anden budrunde De tilbageværende spillere starter nu en ny budrunde. Den første spiller efter dealeren starter og der anvendes de sædvanlig pokermeldinger: Pas, Sats, Gå med, Forhøj eller Drop. Runden afsluttes når alle spillere har indskudt lige meget.
  6. The Turn - det fjerde fælles-kort visesDealeren smider igen det øverste kort fra bunken væk, og det næstsidste fælles-kort vendes og er synligt for alle spillere. Kortet er fælles for alle spillere og kan indgå i dannelsen af den enkelte spillers pokerhånd.
  7. Tredje budrunde De tilbageværende spillere starter nu en ny budrunde. Den første spiller efter dealeren starter og der anvendes de sædvanlig pokermeldinger: Pas, Sats, Gå med, Forhøj eller Drop. Runden afsluttes når alle spillere har indskudt lige meget.
  8. The River - det femte og sidste fælles kort vises  Dealeren smider igen det øverste kort fra bunken væk, og det sidste fælles kort vendes og er synligt for alle spillere. Kortet er fælles for alle spillere og kan indgå i dannelsen af den enkelte spillers pokerhånd.  
  9. Fjerde og sidste budrunde De tilbageværende spillere starter nu en sidste budrunde. Den første spiller efter dealeren starter og der anvendes de sædvanlig pokermeldinger: Pas, Sats, Gå med, Forhøj eller Drop. Runden afsluttes når alle spillere har indskudt lige meget.
  10. Showdown - vinderen findes Hvis der stadigt er mere end én spiller tilbage, viser de tilbageværende spillere én af gangen deres to lukkede kort. Den spiller der kan danne den bedste 5-korts pokerhånd udfra sine egne 2 kort og de 5 fælles kort, vinder HELE puljen. 
  11. Sidepulje og “All-in”Når en spiller bliver mødt med et bud, han ikke kan imødekomme, og han ønsker at se, kan han vælge at satse hans resterende penge og erklære sig “all-in”. Derved må han beholde sine kort i resten af omgangen, ligesom hvis han havde ”set” hvert bud, men han må ikke vinde mere fra hver spiller end det beløb, han selv smed i puljen ved hans “all-in”. Hvis en spiller ikke kan matche big blind og ønsker at spille, skal der etableres en side-pulje med samme vilkår som før beskrevet (a chip and a chair).

Poker-meldinger
• Se /Check - Når du vælger at se, gøres dette ved at give et bud der matcher alt det, der er blevet budt, siden din sidste tur. Du kan Check’e hvis ingen har forhøjet indsatsen siden din sidste tur. Et Check er det samme som at vælge at se, dog koster det ingenting. 

• Byde/forhøje - Når du forhøjer, skal du først matche det, der allerede er blevet satset, siden det var din tur sidst, og dernæst forhøje beløbet. Der er dog et minimumbeløb, der skal forhøjes med, hvilket bestemmes af den sidste forhøjelse i denne runde, og hvis ingen har satset, er minimumforhøjelsen nul. Den første forhøjelse i en runde kaldes “a Bet”. 

• Fold - Når du vælger ”at folde” betyder det, du vælger ikke at prøve at vinde puljen (du trækker dig ud af spillet), og du behøver ikke putte flere penge i puljen. Budrunden fortsætter, indtil alle vælger at se eller at “folde” efter en forhøjelse eller et bud, eller indtil alle har “check’et”, hvilket vil sige ingen har begyndt indsatsen.DealerfejlSkadeslidte vælger enten at spillet fortsætter, eller at der skal blandes om. Derudover skal dealer betale et startgebyr som bøde.